Havmosevej 13, Sejs-Svejbæk, 8600 Silkeborg

LIEBHAVERI I SEJS MED PERFEKT BELIGGENHED DIREKTE TIL VANDET

I det naturskønne Sejs-Svejbæk, har I nu muligheden for at erhverve Jer en arkitekttegnet, fuldmuret liebhaverbolig med en panoramaudsigt ud over sø og skov. Udsigten, roen og idyllen man oplever, er noget man ellers kun tør drømme om.
Her kan man opleve ænderne der glider forbi, seværdige både som Hjejlen og dens velkendte tuden.
For enden af haven har man sin helt egen bådebro samt en skøn terrasse hvor man kan sidde og nyde udsigten ved Snævringen og hvor skovens træer står side om side, eller sejle en tur med frokostkurven.
Hvis I skulle ønske et endnu bredere jordstykke mod vandet, vil naboen mod øst være positiv for en dialog.

Vi fremhæver:
* Beliggende direkte til vandet, lidt tilbagetrukket
* En af de bedste udsigter over vandet
* Egen privat bådebro
* Kvalitetsvilla med gulvvarme i hele huset og fuldmurede vægge
* Indflytningsklar bolig, med den skønneste have
* Stor grund - dobbelt carport - gæsteanneks
* 2x Elmarkiser, selvstyrende for sol og vind

Ved første øjekast fra Havmosevej, bydes man velkommen af to flotte el-smedejernslåger efterfulgt af flot dobbelt-carport og et nydeligt anneks med to disponible rum med toilet. Endvidere kan man ved den idylliske flisebelagte gårdhave nyde roen samtidig med at atmosfæren er i top fra den flotte anlagte have.
Indvendigt i huset venter der 202 spændende m², som består af en herskabelig entré med loft til kip og den flotte trappe til 1.sal, pænt badeværelse, store åbne hjerterum med det store køkken i åben forbindelse med spisestue, hvor også udsigten til søens klare vand kan nydes. Endvidere findes stort bryggers, og fra køkkenet kommer man via det store walk-in til soveværelset samt husets andet badeværelse.
1.salen rummer ligeledes store rum, hvor man bliver draget hen mod udsigten fra de store vinduespartier, og tillige kan gå direkte ud og nyde en panoramaudsigt fra den flotte altan.
Til 1. salen foreligger der en arkitekttegnet skitse over mulig indretning af i alt 3 børneværelser plus hyggestue/alrum. Et toilet kan evt. etableres.

I Sejs har man alt hvad man skal bruge i hverdagen. Her er man tæt på børneinstitutioner og skole, gode indkøbsmuligheder, togstation samt motorvejsforbindelsen mellem Århus og Herning.
Her er huset der bestemt skal opleves, hvis drømmen går på at bo i attraktive Sejs-Svejbæk, og samtidig have egen bådebro i haven.
Der er et hav af muligheder, hvor kun fantasien sætter begrænsninger.

Book din fremvisning eller få mere info hos Grønne - Silkeborgs mæglere på tlf. 8681 6444.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.